Søg
Close this search box.

Nyheder

Tegn et madfadderskab og giv børnene tryghed

1D3O8061 (1)

I takt med at priserne på mad stiger, er behovet for støttekroner til Verdens Børns projekter blevet stort. Derfor har Verdens Børn besluttet at gøre det muligt for faddere og andre at tegne et madfadderskab og støtte Verdens Børns projekter med 50 kr. om måneden.

Af Nathalie Emsø

På mange af Verdens Børns projekter er det efterhånden svært at sørge for, at børnene får mindst ét sundt og næringsrigt måltid i løbet af skoledagen, som er en del af Verdens Børns retningslinjer for projekterne. Verdens Børn har derfor besluttet at hjælpe projekterne på vej ved at gøre det muligt at tegne et eller flere madfadderskaber.

Madpenge skaber tryghed

På Madera-projektet har det været muligt at give et madfadderskab i flere år, da tørke og manglende høstudbytte har fået priserne på madvarer til at stige.

– Priserne på mad har til tider været så høje, at skolen ikke kunne give børnene mad, da der simpelthen ikke var penge til det. Ved at samle madpenge ind har vi skabt en reserve, som vi så kan supplere med, når der opstår et særligt behov, og det har der været op til flere gange på Madera, fortæller Kirsten Jensen, tidligere projektansvarlig for Madera.

Det er ikke længere kun Madera, der oplever problemer med at give børnene den nødvendige mad. Priserne på mad i områderne omkring de andre af Verdens Børns projekter er ligeledes steget. Derfor er det nu blevet muligt at støtte samtlige af Verdens Børns projekter med et madfadderskab.

Vil du tegne et madfadderskab?

Ved at tegne et madfadderskab støtter du et valgfrit projekt med 50 kr. om måneden. Du kan også under tilmeldingen vælge at støtte med et højere månedligt beløb. Hver en krone betyder noget for børnene.

Alle pengene går ubeskåret til projektet og bruges udelukkende ved kritiske behov for mad eller til at forbedre den generelle madkvalitet.

Du kan tegne et madfadderskab her.

Kan du lide artiklen?
Del den på Facebook
Del den på email
Skriv en kommentar
Scroll to Top