Søg
Close this search box.

Nyheder

Verdens Børn indgår nyt samarbejde med Digitalads

Digitalads

Af Zeynep Celik Basoda

Verdens Børn har fornyligt indgået et nyt samarbejde med bureauet Digitalads, der specialiserer sig i Google Markedsføring ved hjælp af machine learning og kunstig intelligens-software. Digitalads tilbyder dermed en elektronisk hjerne, der allokerer budgetter, finder de bedste placeringer for digitale reklamer og overvåger samt optimerer reklamernes effektivitet på døgndrift.

Historien bag samarbejdet startede med, at vi i Verdens Børn har modtaget Google Ad Grant, som er Googles hjælp til nonprofitorganisationer, hvor it-giganten giver gratis annoncering. Dog havde vi brug for hjælp til at bruge pengene med den største effekt, hvorfor det perfekte match opståede, som direktør i Digitalads, Kim Bøgeskov Andersen, beskriver vores samarbejde, hvortil han uddyber følgende:

– Jeg har jo i mange år gerne ville arbejde med noget velgørenhed og vil rigtig gerne gøre en forskel, men jeg har haft svært ved det pga. tid og mit arbejde. Så derfor har jeg længe gået og tænkt, hvad jeg kunne gøre. Og så ser jeg dig og dit opslag (Zeyneps FB opslag, red.) på nettet. Det er bare meant to be, og det er faktisk bare, som det skal være.

Foto: Kim Andersen, Digitalads

Kim er stifter og direktør i Digitalads og har personligt påtaget sig opgaven som konsulent for Verdens Børn, og da jeg spørger ind til, hvorfor han netop har valgt organisationen, siger han kort:

– Det er fordi dét, I står for! Det der med at give er det fedeste, og man faktisk kan gøre en forskel for nogle, der ikke kan selv.

Den nye samarbejdspartner fortsætter ved at fortælle, at han gerne vil bruge sin ekspertise til at hjælpe, og det kan han hos Verdens Børn, da han anser organisationen som et digitalt start-up, som han gerne vil være med til at bygge op. I interviewet forklarer Kim, at hans ambitioner er at få Verdens Børn til at blive meget større, da nettet er vores legeplads.

Samarbejdet mellem Verdens Børn og Digitalads betyder, at Kim og hans team fremover vil administrere vores Google markedsføring med vores tildelte Google Ad Grant ved hjælp af deres arbejdskraft, machine learning og kunstig intelligens-software.

Hos Verdens Børn er vi spændte og meget taknemmelige for vores nye samarbejde med Digitalads, og vi ser frem til at starte vores nye digitale liv sammen.

Information:
Digitalads
Strandgade 4 A
1401 København K
digitalads.dk[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row]

Kan du lide artiklen?
Del den på Facebook
Del den på email
Skriv en kommentar
Scroll to Top