Søg
Close this search box.

Nyheder

Overskud fra tøjkollektion går ubeskåret til Bright Hope Cambodia

Samarbejdet mellem Bright Hope Cambodia og tøjmærket Cream

Af Jesper Hallas Jessen jhj@verdensboern.dk

Samarbejdet der går til et godt formål

Camilla Toft Pedersen, som er stifteren af det Verdens Børns støttede børnehjem for HIV-smittede børn i Cambodja ’Bright Hope Cambodia’, er gået sammen med det danske tøjmærke ’Cream’ om T-shirt kollektionen ’A Lifeline To Cambodia – Fashion That Matters’, som er en del af en større efterårskollektion.

Alt overskud fra salget går direkte til børnehjemmet, som er placeret i Cambodjas hovedstad Phnom Penh og pengene er med til at sikre børnene en sikker opvækst, social omsorg samt uddannelse og HIV-medicin.

Motivet på T-shirten er inspireret af tegninger lavet af børnene på Bright Hope Cambodia og den kan erhverves i farverne, hvid, sort og bordeauxrød.

Historien bag Cream og DK-Company

Da Camilla Toft Pedersen kom hjem fra Cambodja efter at have stiftet Bright Hope Cambodia, fik hun arbejde som E-commerce Coordinator for tøjmærket Cream hos DK Company i Ikast.

Camilla kunne hurtigt fornemme, at DK Company, ligesom hende selv, gik op i at gøre en forskel.

Hendes daværende chef var meget begejstret for det arbejde Camilla havde lavet i Cambodja og viste en stor interesse for det. Historien om Camillas arbejde for at sikre HIV-smittede børn i Cambodja et bedre liv spredte sig hurtigt blandt hendes kollegaer hos DK Company.

Til at starte med var det især én kollega, som stod for DK Companys lagersalg, der afholdes 2 gange årligt, som ville hjælpe med at støtte projektet og det blev aftalt, at alt salg af stofnet fra lagersalgene ville gå direkte til Bright Hope Cambodia.

Historien om Bright Hope Cambodia spredte sig derefter til direktionsgangen hos DK Company, som inviterede Camilla til et møde. Her blev det besluttet, at DK Company nu permanent ville støtte den gode sag og være med til at gøre en forskel og blev herved Bright Hope Cambodia’s største projektsponsor.

Hertil sponsorerede DK Company fragten af to store paller med tøj, legetøj, hobbyartikler samt skolesager, indsamlet fra gemmeren hjemme hos medarbejderne.

Det danske tøjmærke Cream, som er ét ud af 23 brands tilknyttet DK Company og som også er det tøjmærke Camilla arbejdede for, fik så efterfølgende idéen med at integrere børnene fra Bright Hope Cambodia’s tegninger ind i designet på deres T-shirt kollektion ’A Lifeline to Cambodia – Fashion That Matters’, for at give yderligeres støtte til børnehjemmet. Dette var et oplagt samarbejde mellem børn og tøjmærke, eftersom at børnene på Bright Hope Cambodia altid har tegnet meget og er rigtig dygtige til det.

Creams samarbejde med børnene blev så til en T-shirt, der nu kan fås i 3 forskellige farver og hvor alt overskuddet af salget går ubeskåret til børnehjemmet og altså til, at børnene kan få en sikker opvækst, social omsorg samt uddannelse og den altafgørende HIV-medicin.

Dette er især muligt grundet den fantastiske hjælp og støtte leveret af Cream, hele DK Company og ikke mindst Camilla.


T-shirten koster 299,95 kr. og kan købes ved at klikke her

Du kan læse mere om børnehjemmet Bright Hope Cambodia ved at klikke her

Kan du lide artiklen?
Del den på Facebook
Del den på email
Skriv en kommentar
Scroll to Top