Søg
Close this search box.

Nyheder

Gode nyheder fra de Srilankanske projekter

Dreng i døveskolen ved Colombo i Sri Lanka

Der er gode nyheder fra de Srilankanske projekter, eftersom at børn og unge er tilbage i skole.

Af Jesper Hallas Jessen jhj@verdensboern.dk

Alle skoler på Sri Lanka er nu åbne, hvilket også gælder for de Verdens Børn ​​støttede skoler ’National Council for the Deaf’ i landets hovedstad Colombo og ’Senkadagala Deaf and Blind School’ i storbyen Kandy. Børn over 12 år på Sri Lanka bliver vaccineret og børn med handicap kommer sågar foran i køen, hvilket er en glædelig nyhed, da det betyder at børnene på projekterne langsomt kan vende tilbage til en mere normal hverdag. I mellemtiden har online undervisning, gjort mulig via. donationer, været vital.

På ’Senkadagala School, Deaf and Blind School’ er der også gode nyheder, da flere af eleverne, ved hjælp af løbende online undervisning, alle har bestået deres ’General Certificate Education’ (GCE) ’Ordinary Level’ eksaminer med topkarakterer.

Grundet omstændighederne er det dog ikke alle, der har været oppe til deres eksaminer endnu, men de kan i stedet se frem til at få muligheden i maj måned 2022. Dette gælder blandt andet. for eleverne Sanjula og Thraindu som mangler at færdiggøre deres fag inden for elektronik, computer-kundskaber og bagning. Begge drenge er især glade for deres bagekurser, og har medbragt hjemmebagte kager og andre snacks med til skolen.
Ydermere modtager de begge danseundervisning af skolens nye frivillige danseinstruktører. Det har medført øget livsglæde samt et par gode dansere i Sanjula og Thraindu.

En hjertelig tak skal lyde fra skolen til Verdens Børns faddere og donatorer. Online undervisning har været meget hjælpsomt og kun været muligt ved hjælp af de donationer, som skolen har fået og stadig får.

Indtil videre har blot fem af børnene på ’National Council for the Deaf’ været smittet med Corona hjemmefra, men de er alle fuldt raske og tilbage på skolen igen. Skolen formår at fungere normalt under omstændighederne og alle følger sundhedsmyndighedernes retningslinjer. Udover undervisning har børnene haft mulighed for at få deres Corona-vacciner igennem skolen. I løbet af oktober og november måned har de fået deres første og andet stik med Pfizer vaccinen, og de kan se frem til et booster stik ude i fremtiden.

Kan du lide artiklen?
Del den på Facebook
Del den på email
Skriv en kommentar
Scroll to Top