Nyheder

Mød en frivillig

Omar og drengene på Dip Children’s Campus

Mød Verdens Børns frivillige i dette nye format og lær mere om, hvem der står bag arbejdet for at skabe bedre vilkår for børn verden over. Fremover vil du i vores nyhedsbrev kunne læse en artikel om en udvalgt frivillig i Verdens Børn. I denne første udgave, kan du læse om Omar Hassini, som er frivillig i kommunikationsteamet og taler hele otte sprog!

Selfietime! Omar og drengene på Dip Children’s Campus snupper et selfie i det gode vejr.

Hvilket stykke arbejde udfører du i Verdens Børn, og hvorfor har du valgt at arbejde frivilligt?

Jeg arbejde i Verden Børns kommunikationsteam. Sammen med mine kollegaer fra teamet, sørger vi for, at både Facebook- og Instagramsiderne er koordineret med Verdens Børn aktualitet. Jeg har valgt at arbejde frivilligt, fordi jeg synes det er vigtigt, at man giver sin tid, energi og kærlighed til en humanitær årsag. Det er en måde at give en del af sig selv til andre, og da jeg altid har elsket humanitært arbejde, så er dette frivillige eventyr hos Verdens Børn uden tvivl perfekt for mig. At arbejde frivilligt giver mig meget glæde, og det er jo vidunderligt, når man kan se at arbejdet faktisk gavner børnene.

Kan du beskrive en meningsfuld oplevelse, du har haft som frivillig i Verdens Børn?

Den mest meningsfulde og unikke oplevelse, jeg har haft som frivillig i Verdens Børn, var, da jeg var engelsklærer på Dip Children’s Campus i 2019. Jeg fik chancen for at bo på et børnehjem, hvor jeg skulle undervise i engelsk til dagligt, og lave aktiviteter som at spille fodbold og volleyball, tegne, danse og meget mere sammen med eleverne! Jeg kan stadig huske enhver elev, da de alle sammen er unikke, specielle og søde. Det er helt klart den bedste oplevelse, jeg har haft i mit liv. Det var mit første besøg på Dip Children’s Campus, og jeg håber ikke at det er mit sidste, da det virkelig var en uforglemmelig oplevelse.

Hvad laver du til dagligt?

Til dagligt studerer jeg Samfundsvidenskab, Politik og Økonomi med en specialisering i Internationale Relationer på et universitet i Paris. Ved siden af mit studie, arbejder jeg som tutor og mentor for elever.

Tre fun facts om Omar

  • Jeg taler otte sprog
  • Jeg er lidt af hvad man kalder for en ”tech-nerd”
  • Jeg er en stor dyreelsker
Kan du lide artiklen?
Del den på Facebook
Del den på email
Skriv en kommentar
Scroll to Top