Nabukenya Rashida, tidligere elev på Kakundi Community School, har med viljestyrke og talent for at sy startet sit eget skrædderi i Ugandas hovedstad, Kampala.
Af Sara Vorre Rothstein svr@verdensboern.dk
Engang sad Nabukenya Rashida selv på skolebænken på Kakundi Community School, nu syr hun skoleuniformer til eleverne og har startet sit eget skrædderi Ugandas livlige hovedstad, Kampala. Rashida, som kommer fra fattige kår, er stolt over at have fået succes som skrædder og mest af alt lykkelig for at kunne forsøge sin egen søn.
”Det betyder meget for mig at have mit eget skrædderi. Førhen havde jeg svært ved at tjene penge nok til at forsøge min søn og jeg, men siden jeg startede skrædderiet, har jeg bedre kunne tage mig af min søn,” siger hun med et smil.
”Har jeg virkelig lavet det her?”
Nabukenya Rashidas interesse for at sy blev vækket, da en tidligere fadder fra Verdens Børn donerede en symaskine til Kakundi Community School. Hun øvede sig på maskinen og det viste sig hurtigt, at hun havde talent for at sy og øje for smukke designs. Der var dog én udfordring – elektriciteten på Kakundi er begrænset, og derfor var der ikke mange timer at øve sig i. Rashida flyttede derfor til byen Masaka i det sydlige Uganda for at komme i lære som syerske. I dag har hun drevet sit eget skrædderi i knap et år og producerer op til 12 kjoler dagligt.
”Jeg kan bedst lide at sy kjoler, for de bliver så smukke, og så er de nemme at lave. Det er klart sværere at sy bukser til mænd, jeg øver mig stadig på, at lave dem helt perfekt,” griner hun.
For Nabukenya Rashida er det ikke kun indkomsten, der tæller, det er også vigtigt for hende, at have noget at være stolt over. Det mærkes tydeligt, da hun med strålende øjne fortæller, at hun selv sparede op til sin symaskine – den symaskine som nu er en vigtig indtægtskilde for hende og sønnen.
”Jeg sparede op til den helt selv! Og jeg bliver altid glad, når jeg ser nogle i mit tøj, så tænker jeg: har jeg virkelig lavet det her?. Det gør, at jeg føler mig stolt af mig selv,”
Startede på Kakundi som 12-årig
Nabukenya Rashida voksede op i Masaka hos sin bedstemor. Hun fortæller, at det var svært for bedstemoren at forsøge hende, og da bedstemoren kendte ’Aunt Naome’, som skolelederen på Kakundi bliver kaldt, fik hun plads på børnehjemmet og flyttede til Kakundi som 12-årig.
”Dengang jeg boede her på Kakundi, var der ikke ligeså mange bygninger, og der var intet vandsystem. Vi plejede at hente vand nede i søen, det var en hård tur op og ned. Der er sket mange gode ting på Kakundi siden,” siger Rashida.
Selvom Nabukenya Rashida har travlt i skrædderiet i Kampala, hjælper hun stadig til på Kakundi. Når skoleleder Naome skal ind til Ugandas hovedstad, tager Rashida ud til skolen og hjælper til i mellem tiden. Heldigvis har hun en partner i skrædderiet, som kan passe forretningen, mens hun er væk. Derudover syr hun skoleuniformer til skolens elever, og på sigt skal hun producere fodboldtrøjer til elevernes fodboldhold.
Fremtidig leverandør til Verdens Børns webshop
Verdens Børn arbejder på at sætte Rashidas kjoler, tasker og øvrige designs til salg i Verdens Børns Webshop. Samarbejdet vil være bæredygtigt for både Verdens Børn, Nabukenya Rashida og for Kakundi Community School. Og så kan Rashidas designs bringe lidt flere farver på hverdagen i Danmark.
Uddannelse i Uganda I Uganda findes der forskellige niveauer af uddannelse. Første niveau er pre-primary school, som kan sammenlignes med børnehaveklasser i Danmark. Næste step er primary school, Ugandas svar på grundskole. Efter primary school kan man i Uganda komme i secondary school, som nogenlunde svarer til det, vi i Danmark kalder gymnasiet. Man kan også vælge at starte til vocational traning, erhvervslære – fx som frisør, mekaniker eller skrædder. Hvis man har gået i secondary school, får man adgang til at gå på universitetet. Kilde: Uganda Ministry of Education and Sports. https://www.education.go.ug/
