Kontakt barnet, som du er fadder til

Som fadder har du mulighed for at sende breve til barnet. Du kan også besøge barnets skole eller børnehjem.

Du har mulighed for at skrive til det barn, som du er fadder til. Men du har ingen pligt til det.

Breve til fadderbarnet

I dit første brev til barnet er det en god idé at vedlægge et billede af dig selv, dit hus, din familie, den danske natur eller hvad du interesserer dig for. Du kan fx også sende en turistbrochure fra din by. Mange børn bliver meget glade for glansbilleder, klistermærker, postkort og den slags.

Skriv på engelsk, og hold gerne brevet kort og i simple vendinger. Så bliver det let at oversætte til barnets sprog. Husk også, at du skriver til et barn, og at barnet lever i en kultur, der er meget forskellig fra din egen – i et land, der er fattigt i forhold til Danmark.

Skriv barnets navn og nummer i brevet og på kuverten, og send brevet til det projekt, hvor barnet befinder sig.

Almindelige breve når som regel frem til barnet. Men store kuverter og pakker forsvinder ofte undervejs. OBS: Barnet har ikke mulighed for at svare dig ud over det årlige brev.

På enkelte skoleprojekter er det muligt at kommunikere via mail.

Pengegaver til fadderbarnet

Du har mulighed for at sende pengegaver til det barn, som du er fadder til. Barnet kan  modtage op til 200 kr. pr. halve år i pengegave fra dig. Hvis støtten er større, vil det overskydende beløb gå til gavn for alle børnene på skoleprojektet.

Lad være med at sende penge med posten. Overfør i stedet eventuelle pengegaver via Verdens Børn. Husk at notere barnets navn og nummer plus formålet med pengegaven.

Betaling og skattefradrag

Du kan besøge fadderbarnet

Nogle faddere vælger at besøge det barn, de støtter. Kontakt projektets projektansvarlige, hvis du vil høre mere om muligheden.

Kontakt projektansvarlig

Om projektet

En gang om året får du som fadder en årsrapport for det projekt, barnet hører til. Kontakt den projektansvarlige, hvis du vil vide mere om projektet.

Kontakt projektansvarlig

Beskyt barnets data

Barnets billede og personfølsomme oplysninger bør du ikke lægge ud på offentlige steder. Fx ikke på facebook eller en hjemmeside.