Durgapur Child Care Project

Børnehjemmet i Durgapur gør en stor indsats for børnenes trivsel og uddannelse. Mange af dem stammer fra slummen i Calcutta.


137 børn på børnehjemmet i Durgapur i Indien får støtte af fadderskaber gennem Verdens Børn. Hertil kommer 82 hjemmeboende børn, der får støtte til at gå i skole.

Projektet gør en forskel

Børnene kommer fra meget fattige kår, og nogle er forældreløse. De fleste stammer fra slummen i Calcutta og nærliggende landsbyer.

Projektet gør en stor indsats for børnenes trivsel og uddannelse. Inden aftensmaden får alle børnene lektiehjælp, og i fritiden er der ofte gang i sport som volleyball, cricket og fodbold.

Støttet af Verdens Børn siden 2009

Durgapur Child Care Project blev oprettet i foråret 2009, efter at Verdens Børns samarbejde med Sonatala-projektet ophørte.

Frem til 2012 boede børnene i lejede bygninger i byen Durgapur, men det lykkedes for Verdens Børn sammen med to hollandske organisationer at opføre et nyt børnehjem fra bunden. Den nye campus ligger i landsbyen Malandighi og blev officielt indviet i december 2012.

I 2014 blev den sidste bygning indviet. Den er doneret af Ingeniører uden Grænser.

Organisationen AVILASH står for driften, og lederen af børnehjemmet hedder Sandip Chatterjee.

Støt os

Du kan støtte Verdens Børns arbejde på mange forskellige måder:

Nyt fra projektet

I oktober fik Durgapur-projektet besøg fra Danmark. Nathalie Emsø, som er i Verdens Børns bestyrelse, og hendes mand Lasse var der i godt en måned. Nathalie og Lasse har under besøget læst, leget og spillet bold med børnene samt styrket deres engelskkundskaber. Det er altid forbundet med stor glæde, når der kommer besøgende fra Danmark og ikke mindst, når de besøgende er i den lege-/ spille bolddygtige alder.

Kontakt

AVILASH Durgapur Child Care Pr, Dip Childr. Campus, Vill+PO, Malandighi, D. Burdwan, West Bengal - 713212, India.

Projektnummer: 1313 og 1314.

Find byen Durgapur (Google Maps)

Projektansvarlig: Merete Hansson