Søg
Close this search box.
Træer - Lwamaggwa Agribusiness Network Project (LAP)

Lwamaggwa Agribusiness Network Project (LAP)

Lwamaggwa Agribusiness Network Project (LAP)

Lwamaggwa Agribusiness Network Project (LAP) er et landbrugsprojekt, som har været en del af Verdens Børn fra 2005 til 2019. Projektet har skulle skabe udvikling i det landområde i Uganda, hvor Kakundi-skolen ligger.

Projektet Lwamaggwa Agroforestry Project (LAP) i Uganda havde bl.a. til formål at styrke bønders muligheder for at afsætte deres produkter og tjene penge til familierne.

Projektet berørte ca. 1.300 familier direkte – næsten 10.000 mennesker.

Verdens Børn og en lokal organisation drev projektet for midler fra Civilsamfund i Udvikling (CISU).

Projektet gjorde en forskel

LAP-projektet blev til, da Kakundi-skolen i området oplevede, at mange af børnene ikke kom regelmæssigt i skole, fordi de var ude at søge efter brænde til familien.

I første omgang fokuserede landbrugsprojektet på at få plantet en masse træer i området. Man forsøgte også at effektivisere de lokale bønders dyrkningsmetoder og fremme miljøvenligt landbrug.

I næste fase gik projektet ud på at gøre bønderne i stand til at tjene penge på deres familiedrevne landbrug. Hidtil havde de hovedsagelig produceret til deres egen families forbrug. ”Agribusiness”-konceptet trænede bønderne i at se deres landbrug som en virksomhed, og de øgede deres viden om økonomi, salg og markedsføring samt deres forståelse for priser på korn og afgrøder.

Samtidig var der opbygget en lokal landboforening, Lwamaggwa Agribusiness Network. Den samlede bønderne i et fællesskab, der skulle blive deres talerør i forhold til lokale myndigheder. Foreningen skulle også sikre, at bøndernes produkter blev samlet og solgt i større partier til bedre priser.

I projektets tredje fase skulle den lokale landboforening gradvis overtage driften af LAP-projektet.

Støttet af Verdens Børn siden 2005 til 2019

Verdens Børn har siden 2005 drevet projektet sammen med en ugandisk NGO, Juveniles Welfare Services. 

Projektet arbejdede tæt sammen med de lokale myndigheder og andre organisationer i området. Det var vigtigt, at der var en stærk lokal forankring, så projektet understøttede den generelle udvikling og blev en integreret del af det lokale samfund.

Den lokale projektleder, Josephine Nabukenya havde et stærkt engagement i projektet og var en af de afgørende årsager til de store resultater. Hun var og er respekteret i lokalsamfundet og udgør en dygtig leder af det team, der skulle stå for aktiviteterne.

Verdens Børns projektgruppe bestod af Christian Rietz, Christian Andersen, Morten Waal Lundsgaard og Mia Nygaard.

Sådan blev projektet finansieret:

  • Fase 1 (2005-9): 1 mio. kr. fra CISU’s Minipuljen
  • Fase 2 (2010-13): 2,25 mio. kr. fra CISU’s Projektpuljen
  • Fase 3 (2014-18): næsten 2 mio. kr. fra CISU’s Civilsamfundspuljen.

Hvordan går det i dag? 

I dag er det fulde ansvar for at drive projektet overleveret til lokale ressourcer, som har været med i projektet fra starten. 

Projektansvarlig

Christian Rietz

lap@verdensboern.dk

Evalueringsrapport

Adresse

LAP-projektet skal skabe udvikling i det landområde, hvor Kakundi-skolen ligger

Se filmen:
Jeppe Lundbæk fra Verdens Børns projektgruppe fortæller

I videoen fortæller Jeppe Lundbæk om Lwamaggwa Agribusiness Network Project.

Videoen er produceret af Kenneth Sperling i 2012.

Børnene siger

Scroll to Top