Giv jeres arbejde i gave

Som virksomhed kan I donere jeres arbejde, tid og kompetencer til Verdens Børn. Jeres arbejde er jeres speciale, og den hjælp kan betyde meget for en lille organisation som Verdens Børn. Udover at hjælpe udsatte børn og unge i verden, så opnår I også en stærkere social ansvarlighedsprofil ved at hjælpe Verdens Børn.


Virksomhedsgave

Ved at donere jeres arbejde til os er I med at realisere vores formål: At give nogle af verdens udsatte børn en bedre fremtid gennem uddannelse, sundhed og tryghed. I kan vælge at støtte på flere forskellige måder, så længe I gør det, I er bedst til.

Eksempler på doneret arbejde

  • Sportmaster i Haderslev har doneret fodbolde
  • &digital har doneret design af vores hjemmeside
  • dk har leveret gratis tryk af 100 t-shirts
  • Redeem Nordics står for recycling af brugte telefoner
  • Medarbejdere hos KMD har indsamlet brugte telefoner til en værdi af 25.000 kr.
  • Jensen Print og GP-tryk har trykt plakater og postkort af vores børnetegninger
  • Flying Tiger i Svendborg har doneret legetøj til børnene
  • Rosborg Denmark leverer blomster og krydderurter til videresalg på markeder
  • Skal I stå som de næste?

Pjece: Det, I er gode til, kan hjælpe Verdens Børn. Præsentation til virksomheder (pdf)

Hvad får I ud af det?

Udover at jeres virksomhed vil gøre en enestående forskel for børnene, så vil I samtidig opnå en social ansvarlighedsprofil, hvilket i dag betyder meget for kunder, medarbejdere og hele omverdenen. Virksomhedsfadderskabet vil derved blive en del af jeres ansvarlige indsats, hvilket kan skabe stor intern stolthed blandt virksomhedens medarbejdere samtidig med, at I får en positiv brandværdi. Vi vil selvfølgelig sørge for, at I bliver udstyret med logo samt tilhørende tekst til jeres hjemmeside, sociale medier og/eller intranet. Derudover vil I blive listet på vores hjemmeside som virksomhedssponsor og linket til fra vores diverse sociale medier.


Kontakt 

Hvis I er interesseret i at give jeres arbejde i gave og evt. aftale et uforpligtende møde med os, så kontakt os endelig:

Zeynep Celik Basoda
Kommunikationsmedarbejder
Tlf: 31311232
zcb@verdensboern.dk

Flemming B. Pedersen
Formand
Tlf. +46 152 10 819
fp@verdensboern.dk

Bliv virksomhedsfadder

Lad Verdens Børn blive din virksomheds børn.

Kontakt

Zeynep Celik Basoda
Kommunikationsmedarbejder
Tlf: 31311232
zcb@live.dk

Firmaet Trasborg

Firmaet Trasborg indsamler brugt tøj til videresalg og er Verdens Børns hovedsponsor.

Vi indgik i december 2014 en kontrakt med Trasborg, hvor firmaet årligt forpligter sig til at støtte vores arbejde med 700.000 kr. ekskl. moms i perioden 2015-2017.

Ifølge Trasborgs årsregnskab for 2014 er firmaets nettoomsætning 29.341.179 kr., og årets resultat var 11.078.831 efter renter, men før skat.

Trasborg har støttet Verdens Børn siden 1975.

Trasborg