Bright Hope Cambodia

Bright Hope Cambodia

Børnehjem for HIV-smittede forældreløse børn og unge i Phnom Penh Cambodja

Bright Hope Cambodia (BHC) har overtaget et velfungerende børnehjem placeret i Cambodjas hovedstad, Phnom Penh. Børnehjemmet består af 17 børn i alderen 13 til 24 år. Alle børnene er smittet med HIV ved fødslen og størstedelen er i dag forældreløse.

Projektet gør en forskel

Formålet med Bright Hope Cambodia er at tilbyde pleje og omsorg i trygge rammer, samt at sikre børnene uddannelse, medicin og et frirum til leg og læring, i et land hvor diskrimination af HIV-smittede er uundgåeligt. Børnene er blevet hinandens familie, da de fleste af dem har boet på børnehjemmet siden de var helt små. På børnehjemmet er der kvinder, kaldt caregivers, som til daglig sørger for børnene.

Alle børnene hos BHC er tilknyttet børnehjemmet indtil de en dag er selvforsørgende. Ved endt uddannelse eller endt “skill-training” (frisør, mekaniker osv.) vil reintegraionsprocessen starte, som betyder, at de skal integreres i samfundet på bedst mulig vis, med egen bopæl, indkomst og naturligvis med støtte fra BHC, indtil de er uafhængige og kan klare en hverdag på egen hånd. Ved BHC er børnenes alder ikke vigtigt, da de fleste af børnene virker yngre end de er. Deres alder er ikke tilsvarende, da de har mødt store udfordringer i starten af deres liv og har derfor en del at indhente. BHC lægger vægt på børnenes udvikling og støtter dem i deres eget tempo. 

Alle børnene modtager behandling for HIV, Antiretroviral Therapy (ART), som består af en pille, de skal tage to gange om dagen. Det er ikke en kur mod HIV, men den kan holde sygdommen under kontrol. ART gives gratis til alle HIV-smittede, fra regeringen i Cambodja, dog er der stadig mange som ikke modtager behandling, da de ikke har råd til transportomkostningerne til at hente medicinen på hospitalet. HIV svækker immunforsvaret og derfor lider mange af børnene hos BHC, ofte af andre følgesygdomme og hudproblemer som kræver ekstraordinær medicin og pleje.

Flere måder at støtte på

Med et fadderskab på 210 kr. månedligt sikrer du ét af børnenes uddannelse, som ellers ikke er normen i Cambodja.

Med et projektfadderskab på et vilkårligt beløb, sikrer du børnenes velværd bl.a. i form af medicin, logi og andre driftsomkostninger.

Se Bright Hope Cambodia’s hjemmeside her

Se videoen om Bright Hope Cambodia

Projektansvarlig

 

Camilla Toft Antoniussen

ctp@verdensboern.dk

Adresse

#228 street 35BT
Boeung Tompun Commune
Khan Meanchey, Phnom Penh
Cambodia

Projektnummer: 1350

Børnene siger

Scroll to Top