National Council for the Deaf
Hjem / Forside / Projekter / Vi støtter projekter i Sri Lanka / National Council for the Deaf
NATIONAL COUNCIL FOR THE DEAF
Eleverne på NCD’s skole ved Colombo i Sri Lanka er døve. Skolen gør en stor indsats for at udvikle eleverne fagligt og socialt og for at give dem selvtillid
NCD består af to institutioner, en døveskole og en hørecentral med forskole. NCD ledes af Maud Senaratne. NCD er hendes livsværk. Hun har oplært sin datter Shirani Dissanayake til at være sin efterfølger. Hun er som sin mor en myndig dame, der styrer med fast og kærlig hånd.
Projektet gør en forskel
I 1952 fik NCD foræret en meget stor villa fra kolonitiden af fru Sri Chandrasekera. Deraf døveskolens navn: Den ligger i en omegnskommune til Colombo.
Skolen er siden blevet udbygget, specielt er der bygget nye, lyse kostafdelinger med både pige – og drengeafdelinger.
Dette byggeri er økonomisk støttet af Verdens Børn og Tipsmidlerne. Desuden har GN Store Nord Fondet ydet vigtige bidrag til renovering af den 100 år gamle villa, der fungerer som hovedbygning. Skolen har både dagelever og kostelever.
Skolen giver fattige, handicappede børn nogle muligheder, som de ellers ikke ville have haft
Alle skolens elever er døve, og der undervises fra 1. -10 klassetrin. Skolen har desuden én lille klasse for multihandicappede døve børn, som man forsøger at lære nogle basale færdigheder.
Men ellers gør skolen sig stor umage for at leve op til det Sri Lankaske undervisningsministeriums læseplaner. Der undervises derudover i srilankansk tegnsprog (børnenes modersmål), mundaflæsning og for børn med en hørerest også i taleundervisning.
Skolens årsrapporter fortæller om et imponerende aktivitets niveau såvel inden for det uddannelsesmæssige område som inden for sport og kunstnerisk udfoldelse. Eleverne opfordres til at deltage i sociale begivenheder og i konkurrencer på og uden for skolen.
Skolen får hvert år ros af Det Sri Lankaske Undervisningsministerium for sin standard for undervisning og administration og for det sunde og trygge miljø skolen skaber for børnene.
Efter endt skolegang bliver de unge så vidt muligt overført til et ”Job Orientation Programme”, som skal øge deres muligheder for fremtidig beskæftigelse.
Støttet af Verdens Børn siden 1980
Verdens børn har støttet skolen siden 1980.
Fadderbidrag fra Verdens Børn udgør en meget væsentlig del af skolens indkomst
Adresse
The National Council for the Deaf, 625/98 Sri Jayawardenapura Mawatha, Rajagiriya, Colombo, Sri Lanka
Projektnummer: 1328