Corona-virussen har ramt Indien hårdere end de fleste steder i verden. Men nu er der lys forude for landet i knæ – og snart kan børnene skimte udsigten til at vende tilbage til børnehjemmet i V. Sithur.
Skrevet af Erik Lillelund
Siden pandemien har gjort sit indtog verden over, har de fleste tilværelser været berørt af situationen. Der er dog steder, den har været hårdere end andre og i Indien har det været særligt slemt.
Den store og udbredte fattigdom har betydet, at de massive nedlukninger har ramt særligt fattige familier ufatteligt hårdt.
”Familierne flytter rundt til de steder, hvor det er nemmere at få arbejde. Pandemien har været svær, fordi meget få er vant til at tænke langsigtet – mange af fædrenes dage går med at tjene en dagsløn, så de kan give deres børn mad om aftenen,” rapporterer Hanne Mathiesen, projektansvarlig for børnehjemmet i V. Sithur, som jævnligt er i kontakt med kontaktpersonerne – selv under pandemien.
Forældrene til de mange børn, der normalt bor på børnehjemmet i V. Sithur, har været nødsaget til at hjemtage deres drenge og piger under store dele af pandemien. Og det har selvsagt ikke gjort det nemmere for familierne, som bruger børnehjemmet som aflastning til, når fx. fædrene kan opstøve daglejerarbejde i nabobyerne.
De basale behov
Krisen har mildest tale ikke været let. Det har i bred udstrækning ikke handlet om skolegang eller arbejde – men om overlevelse.
“Mad har været det største problem. Når mange af familierne i forvejen lever under eksistensminimummet og alt er lukket ned og de ikke kan få arbejde som daglejere, så har de absolut ingen indtjening – og heller ingen bankbog, hvor de har noget stående. Det er et meget fattigt område,” understreger Hanne Mathiesen.
Også derfor har Verdens Børns bidrag i år været fuldstændig uundværligt. I år har vi i organisationen bedt børnehjemmet i V. Sithur om, at midlerne gik til at sikre, rationere og fordele de ting, der opfylder de allermest basale behov hos familierne: vand, ris, olie, krydderier.
Og den prioritering har været livsnødvendig for de mange fattige familier i den lille tørre landsby i Sydindien. “Det har holdt liv i fadderbørnene, deres søskende og deres familier generelt, det er der slet ingen tvivl om,” fortæller Hanne Mathiesen.
Men tingene begynder at lysne også at lysne, fortæller Mathiesen. Tilblivelsen af en ny delstatsregering i foråret har betydet mere politisk fokus på coronahåndteringen, en mere videnskabelig tilgang til coronabekæmpningen og på at få fattige familier på fode igen. Og den den udvikling munder forhåbentlig ud i, at børnene snart kan vende tilbage til børnehjemmet i V. Sithur.
“Det ser ud til, at det vender nu,” fortæller den projektansvarlige og ånder lettet ud.
