Store smil, massere kram og dans var, hvad vi blev mødt med, da projektleder Marie Colding Ngounou og jeg tog på tilsynsbesøg på Entebbe Children’s Welfare Primary i slutningen af juni.
Af Ida-Marie Colding Olsen
For Marie var det et glædeligt gensyn med alle børnene og skolens ansatte, for mig selv var det min første gang på skolen, og jeg blev budt velkommen af mange nysgerrige børn og glade lærere. Vi tog med det samme hul på arbejdet sammen med rektor Alice, og med hendes overblik og evner gik det hurtigt med at få klaret sagerne. Vi kunne derfor nyde godt af at have god tid til at hygge med børnene og lære dem og deres dagligdag på skolen at kende.
Kørestole med i bagagen
Skolen i Entebbe er primært en skole for børn med et handicap. På sidste projektbesøg observerede Marie flere børn, der kunne have stor gavn af en kørestol. Skolen havde et par kørestole, men disse var ikke egnede til at køre rundt på skolens areal og var desuden for store både til de børn, der sad i dem, og til, at de andre børn kunne skubbe dem. Det var derfor ikke muligt for børnene at komme rundt. Vi besluttede os derfor for at undersøge muligheden for at bringe kørestole til Entebbe på næste projektbesøg, og Marie fik taget børnenes mål, inden hun rejste hjem.
Det lykkedes os at få tre aflagte kørestole fra Sjællands kommuner med os som bagage, da vi denne gang tog mod Uganda. Kørestolene vakte stor nysgerrighed hos børnene, og hjælpende hænder var der ikke mangel på, da de skulle justeres og gøres klar. Der blev pillet ved alt, der kunne pilles ved, og værktøjet blev undersøgt nøje.
Den første kørestol blev givet til en pige med cerebral parese. Glæden var enorm og smilet kæmpestort, da hun kom over i den nye stol. Den anden blev givet til en af dagseleverne, som lider af muskelsvind. Det var helt fantastisk at se den glæde, stolene bragte. Det bliver ikke sidste gang, vi hiver hjælpemidler med til Entebbe.
Det blå lyn
Den sidste kørestol, vi fik givet, var til en dreng, som var lam i benene. Han fandt med det samme ud af, at han pludselig selv kunne køre stolen, og da vi kom tilbage dagen efter, skulle der både demonstreres, at han havde lært at køre forlæns, baglæns og dreje rundt. Han viste os stolt de stærke overarme, som nu fik ham rundt på skolen uden besvær. Sikkerhedsselen var vi ved at afmontere, men han insisterede på at beholde den – det skal jo til, når man skal køre ræs i det blå lyn.
Plads til alle
Det, vi især fik øje på i Entebbe, var børnenes fællesskab og den varme, vi kunne mærke både fra børn og voksne. I Uganda er handicap desværre stadig et stort tabu, og det er ikke unormalt at handicappede børn bliver gemt væk og bliver set som en byrde og skam for familien. Derfor var det rørende at se, hvordan der blev skabt plads til børnene og deres forskelligheder på skolen. Børnene kender hinanden godt og er gode til at hjælpe hinanden med de forskellige udfordringer, der følger med deres handicap. Især de ældre tager kærligt hånd om de små, og der bliver hjulpet med alt fra hårfletning til håndvask. Lærerne og de andre voksne på skolen var også gode til at være i øjenhøjde med børnene, og det var dejligt at se, hvilken varme børnene blev behandlet med.
Børnene på skolen er vilde med at danse, og mange af dagene var en frivillig pige på besøg for at danse med dem. Der var plads til alle uanset niveau og handicap, og selv dem i kørestol dansede med. Det var skønt at se børnenes glæde og begejstring for dansen og den måde, hvorpå alle blev inkluderet.
Weekend på skolen
Mange af børnene bor på skolen, og vi fik lov at komme og besøge dem i weekenden også. Der blev spillet basket, og selv portvagten deltog i kampen. Vi slap selvfølgelig heller ikke for et spil. Børnene fik alle saftevand, og der blev danset, grint og hygget.
Nyt på skolen
Siden sidste projektbesøg er der blevet ansat en lærer til at lave håndarbejde med børnene, og stolt viste de deres arbejde frem til os. De laver bl.a. bademåtter og halstørklæder, og skolen håber på i fremtiden at kunne sælge noget af arbejdet og på den måde tjene lidt penge.
I øjeblikket er der ombygning på skolen. De er i gang med at bygge en stor ny hovedbygning med nye lokaler og en ny sovesal til drengene. Vi glæder os til at se det færdigt. Derudover har skolen fået høns, og der render allerede en hel flok kyllinger rundt på skolens areal.
Vi takker for besøget på Entebbe og glæder os til at komme igen.
