Dip Children’s Campus tilbyder skolegang og ikke mindst et hjem for børn, der kommer fra fattige kår i Nordindien. To projektansvarlige fra Verdens Børn, Maria og Merete, kom i februar i år hjem fra et besøg på børnehjemmet. Både for at lave en god overdragelse til Maria Kruse, som nu er den primære projektansvarlige på projektet, men også for at kunne fortælle, at på Dip Children’s Campus trives børnene i allerhøjeste grad.
Glade, velfungerende børn og en bæredygtig køkkenhave
En af de mest elementære gøremål ved projektbesøgene er at sikre, at vilkårene er gode, og at børnene er glade og ikke mindst trygge. Og på Dip Children’s Campus oplevede projektlederne børn, der kunne og ville selv, og som tog imod dem med åbne arme og klukkende børnelatter.
”Det første, vi lagde mærke til, var glade og engagerede børn, der enormt gerne ville optræde for os med sang og dans. De havde planlagt og arrangeret et helt show og sådan er det med mange ting på Dip Children’s Campus. De får lov til at lære på forskellige måder”, fortæller projektleder Maria Kruse og fortsætter, ”hver dag er der eksempelvis aviser tilgængelige, og hver aften får børnene mulighed for at læse de nyheder op for hele skolen som de selv mener er de vigtigste. Der er givet dem en god læringsramme, hvor de bliver grebet, hvis de falder igennem”.
Netop læringsrammen er et udtryk for en meget omfavnende præmis om, at alle børnene er ligeværdige og rummer forskellige talenter, som alle har sin berettigelse. På børnehjemmet laver de blandt andet yoga hver morgen, fordi mantraet er, at kroppen skal være i balance, samtidig med at der er karate en gang i ugen. At være god til karate giver plus på kontoen i forhold til de andre børn, og der følger altid store bifald med, når børnene viser, hvad de kan af spark og blokeringer. Derudover har skole – og børnehjemmet anlagt sig en køkkenhave, hvor de dyrker egne afgrøder, hvilket børnene også tager stor ære og del i. Ud fra samme koncept, har de også anlagt en sø, anskaffet sig geder, køer og en emu, som børnene selv er med til at passe. På den måde er Dip Children’s Campus ved at omlægge sig en mere bæredygtig tilgang, hvis formål er at være selvhjælpende og ikke mindst selvkørende. Og al den fremgang er takket være Sandip Chatterjee.
Sandip Chatterjee – daglige leder på Dip Children’s Campus
”Hvis der skal ske noget, så skal vi selv være forandringerne”,
Hjertet bag Dip Children’s Campus
Sandip Chatterjee er den daglige leder på Dip Children’s Campus og Santibari – et børnehjem til indiske piger. Han er veluddannet og kommer fra den højeste kaste i Indien, men i stedet for at følge det lod, der normalvis forventes af mænd som ham i Indien, er han gået en anden mere kringlet vej. Han er derfor på mange måder en afstikker fra det indiske system, hvilket kun har gjort ham til en visionær med høje ambitioner for, hvordan Indien burde være i forhold til uddannelse og pigesyn.
”Hvis der skal ske noget, så skal vi selv være forandringerne”, er hans gennemgående tilgang, og Maria Kruse beskriver ham også som en leder, der virkelig gerne vil se og gøre en forskel.
”Han er en fantastisk mand med helt igennem fantastiske visioner. Han står virkelig ved, at de fattigste børn også skal have en uddannelse. Og så ser han altid potentialet i den enkelte. Du kan være god i skolen, en god danser eller en god ven. Alle evner er lige værdsat”.
Det GØR en forskel
Og som bevis på, at det hjælper at støtte og faktisk SE – ikke bare forstå – men se det enkelte barn for det, han eller hun kan, er der historien om en dreng på 16 år, der i dag bor på Dip Children’s Campus. Selvom han er 16 år, er han stadig enormt lille af bygning på grund af underernæring i de første leveår. Men på trods af svære kår, formår han stadig at være optimistisk og at række ud til andre, som måske har brug for en ekstra hånd.
”Der var den her dreng, som hele tiden var meget opmærksom på de andre børns behov. Han smilte altid til sine venner, samtidig med at han forsøgte at få Sandip til at stoppe med at ryge. Vi snakker om en dreng, som har haft en virkelig hård opvækst, der alligevel formår at have et stort overskud og som er i gang med at finde en vej i livet.”
I dag drømmer han om at blive mejerist. Drømme, som sagtens kan blive en realitet – også selvom det med matematik og grammatik kan være svært.
”Der er helt sikkert mange historier som den her, og det er meget rørende, men hold op, hvor er der stadig mange børn, som har brug for hjælp”, afslutter Maria.
