Nyheder

Verdens Børn søger frivillige skribenter til vores nyhedsbrev og medlemsblad

Verdens Børn søger skribenter
  • Har du en skarp pen, der kan skrive både indlevende og fortællende?
  • Kan du finde de gode historier på tværs af landegrænser?
  • Er du interesseret i at lære mere om en frivillig organisation indefra?
  • Kan du lide kommunikation?
  • Er du proaktiv og har mod på at opsøge vores projektansvarlige for den helt rigtige vinkel?

Hvis du kan svare ja til de fleste, så er du den, vi leder efter.

Som skribent for Verdens Børn vil du komme til at indgå i vores lille kommunikationsteam, hvor du skal være med til at fortælle historier om vores børnehjem rundt om i verden og alle de skønne børn, som bor der. Dine primære arbejdsopgaver bliver at skrive artikler i tæt kontakt med vores projektansvarlige. Du kommer primært til at udgive i vores nyhedsbrev, som i gennemsnit udkommer hver 3. måned, men der er også mulighed for at skrive artikler til vores medlemsblad eller hjemmeside.

Vi er en lille frivillig redaktion, så du vil få god mulighed for at få indflydelse på Verdens Børns kommunikation og ikke mindst en indsigt i NGO-verdenen. Og netop fordi det er frivilligt, er vi meget fleksible, hvad angår tid og opgaver.

Vi ser gerne, at du har erfaring med enten kommunikation eller journalistik. Derudover er det en fordel, hvis du har kendskab til eller er nysgerrig på Indien, Uganda, Sri Lanka, Cambodja eller Bulgarien. Men mest af alt er det bare vigtigt for os, at du brænder for dit felt.

Er det dig eller kender du en, der vil være den oplagte kandidat? Så send en kort ansøgning og CV til nyhedsredaktør Monica Carabias-Jensen på mail mcj@verdensboern.dk eller Jesper Hallas på jhj@verdensboern.dk.

Deadline er mandag d. 24. oktober 2022.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Kan du lide artiklen?
Del den på Facebook
Del den på email
Skriv en kommentar
Scroll to Top