Søg
Close this search box.

Nyheder

Voksende accept af børn med handicap i Entebbe

Skolebørn fra Entebbe

Entebbe Children’s Welfare Primary har siden 1987 været støttet af Verdens Børn, men fra dengang og til i dag har skolen været igennem en stor udvikling. En af de personer, som har været med til at følge skolens udvikling gennem alle disse år, er Brita Anker.

Af Ida-Marie Olsen io@verdensboern.dk

I 1987 og frem til 1991 arbejdede Brita Ankers mand Knud Christensen for Røde Kors med et medicinprojekt i Uganda. Brita, som er lærer, blev hurtigt optaget af de ugandiske børns vilkår. Især de handicappede børns vilkår fik hun øjnene op for. ”Jeg så, hvordan et handicappet barn næsten altid havde en enlig mor, for faderen mente da ikke at have haft noget med det at gøre. Hun måtte have ligget i med Fanden!”, fortæller hun.

Handicap var dengang et stort tabu, og at have et handicappet barn i familien var skamfuldt, så man gemte ofte barnet inden døre, hvor det jo så aldrig blev stimuleret. Men en dag opdagede Brita en gæv kone, der hver dag sad udenfor med en flok svagtbegavede børn og underviste dem på dygtig vis. Denne kone var Felizity Kizito, som havde set, hvordan der i mange 1. klasser sad et par børn og ragede op i luften med deres 14-15 år gamle hoveder. Det var børn, der var dumpet i eksamen til oprykningen til 2. klasse og videre op.

Lykkeligvis lykkedes det at få gennemført et skolebyggeri. Entebbe Children`s Welfare Unit blev en realitet, og Felizity blev en begejstret skoleleder. Skolen var oprindelig tiltænkt svagtbegavede eller læseretarderede, men gennem årene er den blevet fyldt med børn med alle mulige slags handicap.

Brita fortæller bl.a. om en lille pige med børnelammelse i begge ben, som hver dag blev båret til skolen på sin mors ryg. En hollandsk kvinde opdagede hendes gode begavelse og hjalp hende videre. I dag bor hun i Horsens efter at være blevet dansk gift, og til januar 2022 fuldender hun sin uddannelse som socialrådgiver.

I dag rummer skolen 60 børn hvoraf 38 bliver støttet gennem fadderskaber. Der er ansat både uddannede og ikke-uddannede lærere, praktikanter, en vagt, en kok samt ”matrons”, som tilser eleverne på kostskoleafdelingen. I perioder kommer fagfolk med særlige kompetencer til skolen både for at lære børnene nye ting, men også for at vejlede skolens lærere i, hvordan de bedst muligt hjælper eleverne i hverdagen.

Med sin placering i lufthavnsbyen Entebbe har skolen betydet meget for accepten af handicappede i hele Uganda, da der kommer mange gæster. I lokalsamfundet er der meget fokus på børn med særlige behov. Der er rift om pladserne på skolen, og skoleledelsen har et fint samarbejde med de andre skoler i området, hvis nogle af børnene kan klare at skifte til en anden skole senere i deres uddannelsesforløb. Stadigt flere lærere bliver i dag uddannet i specialpædagogik, og alt i alt er der skabt håb og fremtid – også for de handicappede.

Kan du lide artiklen?
Del den på Facebook
Del den på email
Skriv en kommentar
Scroll to Top