Søg
Close this search box.

Nyheder

Mød Keerthi: Fra en hård opvækst til en pige der vil gå forrest

Keerthis forældre var meget unge, da de blev gift og det var ikke et traditionelt indisk arrangeret ægteskab. Keerthis mor var fra Tamil Nadu, og hendes far kom fra Andhra Pradesh. Uden forældres samtykke stak de af og blev gift. Som følge heraf blev de begge udvist af deres familier, og dermed mistede de deres sikkerhedsnet. Desværre varede forældrenes ægteskab kun kortvarigt, og Keerthi var kun et år gammel, da hun mistede sin far, som måtte lade livet til alkoholproblemer. Keerthi og hendes mor var nu helt alene.

Selvom Keerthis mor fik et job som hushjælper, var det svært som enke at forsørge en hel familie. I 2012 blev Keerthi derfor indskrevet på børnehjemmet Pudu Punal, som støttes af Verdens Børn, da hun var fem år gammel.

Allerede fra starten viste Keerthi et imponerende karaktertræk og blev anerkendt for sin flid og evne til at lede de andre børn, og hun engagerede sig aktivt i at inddrage alle omking hende i forskellige aktiviteter på hjemmet. Hertil deltog hun i debatkonkurrencer, skrev taler til forskellige lejligheder og talte foran grupper, når muligheden bød sig.

“Jeg vil udvikle mig gennem uddannelse, og jeg ved at jeg fortjener at lære.”

I dag går Keerthi i niende klasse og modtager stadig støtte fra SJDT, mens hun fuldfører sin skolegang. Hun er fuld af taknemmelighed over de muligheder, Pudu Punal har givet hende. Hun har en drøm om at arbejde inden for politiet og ønsker at kæmpe imod enhver form for diskrimination af børn.

Med dyb taknemmelighed siger hun til Verdens Børn: “Jeg vil udvikle mig selv gennem uddannelse, og jeg ved, at jeg fortjener at lære. Jeg er taknemmelig for Pudu Punal og dets dedikerede medarbejdere, for uden deres hjælp kunne mit uddannelsesforløb ikke have været muligt.”

Der skal lyde en stor tak til alle sponsorerne for deres gavmildhed gennem årene fra paraplyorganisationen Sct. Joseph’s Development Trust, som Pudu Punal er en del af og fra Verdens Børn. Sammen gør vi en positiv forskel i Keerthis liv og i livet for mange andre børn som hende.

Kan du lide artiklen?
Del den på Facebook
Del den på email
Skriv en kommentar
Scroll to Top