Søg
Close this search box.

Nyheder

Rektorskift på Entebbe Children’s Welfare Primary

Af Ida-Marie Olsen io@verdensboern.dk

I over 8 år har Entebbe Children’s Welfare Primary været ledet af rektor Christine, som har arbejdet hårdt for at gøre hverdagen og undervisningen for børnene på skolen bedre. Men nu i en alder af 60 år har Christine valgt at gå på pension, og skolen har fået ny rektor. I forbindelse med rektorskiftet har Verdens Børns kommunikationsteam talt med skolens nye rektor Alice Basaza:

  • Mit navn er Nyangoma Alice Basaza. Jeg har selv gået i grundskole i Entebbe og har efterfølgende læst til lærer. Jeg har en bachelor i grundskoleundervisning og er i gang med at fuldføre en kandidat i uddannelsesledelse og -planlægning. Jeg har været vicerektor på flere skoler samt rektor på en anden af Entebbes skoler og har i alt 36 års erfaring i at undervise.

Hvad betyder jobbet for dig?

  • For mig er jobbet som et kald. At kunne tage sig af børn med handicap er en kæmpe oplevelse for mig. Det er første gang, jeg arbejder med børn med handicap, og jeg spekulerede først på, om jeg ville være i stand til det. Men jeg var positivt stemt overfor udfordringen og var hurtigt i stand til at relatere godt til dem. Børnene vil altid gerne være omkring mig og er gode til at fortælle, hvad de vil, og hvordan de har det, så da børnene havde første ferie fra skolen, savnede jeg dem meget. Jeg har lært, at de behov for opmærksomhed og kærlighed.

Hvad er dine visioner og ønsker for skolens fremtid?

  • Jeg ønsker at se at børnene lære nye færdigheder, som kan hjælpe dem i fremtiden, såsom syning, bagning, strikning, frisørarbejde, tømrerarbejde, computerfærdigheder, musik og meget mere. Da mange af børnene elsker musik, dans og drama, ønsker jeg, at vi på skolen kan købe dem musikinstrumenter, så de kan lære at spille på dem. Der er også behov for, at både børnene og lærerne får lov at opleve omverdenen. Det vil sige at besøge partnerskoler i andre lande og se, hvordan de gør tingene. Jeg håber også, at det på et tidspunkt bliver muligt at få et transportmiddel på skolen til at hente de børn, som har brug for vores hjælp til at komme til skolen.

Jeg ønsker for de børn, som er i stand til at lave akademisk arbejde såsom de døve børn på skolen og dem uden handicap, som er forældreløse og derfor sårbare, at de færdiggør grundskolen og får mulighed for at komme på et universitet. De børn, som vi sender videre fra Entebbe Children’s Primary til universiteterne, klarer sig altid super godt.

Hvilke ændringer vil der være på skolen i den nærmeste fremtid?

  • Der er behov for at blive bygget nye sovesale til eleverne. Vores samfund er begyndt at indse, at børn med et handicap også har behov for at gå i skole, så for tiden har vi mange forældre, der ønsker at få deres børn i skole, men vi har pt ikke nok plads til at tage imod disse børn. Så jeg vil arbejde på at muliggøre en udvidelse af sovesalene. Der er også behov for flere lærere, som har viden om, hvordan man håndterer og underviser børn med forskellige handicaps. Der er også behov for, at der bliver bygget et hegn om skolen for at forhindre, at børnene løber væk. Det vil sikre, at børnene ikke kommer noget til, da skolen ligger nær en stor vej.

Jeg ønsker også, at vi på skolen kan få en webside og internetforbindelse, så det bliver muligt for os at kommunikere nemmere med andre mennesker.

Hvad var dit førstehåndsindtryk af børnene og skolen?

  • Generelt følte jeg, at skolen var lille og håndterbar. Jeg har været vant til større skoler med mange elever. Eleverne var jeg først i tvivl om, hvorvidt jeg var i stand til at kunne relatere til dem, siden jeg aldrig før havde arbejdet med børn med handicap, men jeg var spændt på denne nye opgave, jeg blev givet. Jeg gjorde mit bedste for at lære dem at kende og blev deres ven. De døve har endda givet mig et navn på tegnsprog. Jeg er blevet nødt til at lære tegnsprog for at kunne kommunikere med dem.

Hvad er dit forhold til børnene?

  • Jeg føler, at børnene er blevet en del af mig nu. Jeg forlader normalt skolen, når klokken nærmer sig otte om aftenen, når børnene er færdige med maden og er klar til at gå i seng. Om morgenen når de får øje på mig, løber de mig i møde for at få et kram og byde mig velkommen. Jeg føler glæden ved at se dem smile og se dem være sunde og raske. Det berører mig meget, når nogle bliver syge, og jeg sørger for, at de bliver behandlet, så vidt det er muligt.

Rektor Alice fortæller også, at hende og tidligere rektor Christine stadig har kontakt, og at hun altid spørger Christine til råds, når hun er i tvivl om noget eller har brug for at vende et problem vedrørende skolen.

Fra Verdens Børn takker vi Christine for mange års godt samarbejde.

Kan du lide artiklen?
Del den på Facebook
Del den på email
Skriv en kommentar
Scroll to Top