I Verdens Børn udføres alt arbejde af frivillige, hvilket gør, at vi ingen omkostninger har til lønninger. Derfor er vi i Verdens Børn afhængige af seje frivillige, som er villige til at bruge deres fritid på at gøre en forskel for børn verden over. I denne anden udgave af ”Mød en frivillig” kan du læse om Marie Colding Ngounou, som er projektansvarlig for Entebbe Children’s Welfare Primary.
Fortæl lidt om dig selv:
Mit navn er Marie, jeg er 47 år og bor i Malmø med min mand og to døtre. Jeg er uddannet pædagog og psykoterapeut og har flere terapeutiske uddannelser bl.a. i forhold til tilknytningsterapi, traumeterapi og børnegrupper. Jeg har egen praksis og arbejder med en blanding af undervisning, supervision, familiebehandling og terapi.
Jeg har selv en stor familie i Afrika, da min mand er fra Cameroun, og jeg har derfor rejst i flere forskellige Afrikanske lande, men har først besøgt Uganda i forbindelse med mit frivillige arbejde for Verdens børn.
Hvordan blev du en del af Verdens Børn, og hvilket stykke arbejde laver du i organisationen?
Jeg blev involveret i Verdens Børn, da jeg var med i Uganda for at undervise personalet på Mukono ift. traumeforståelse og arbejdet med børnegrupper. Det var en meget spændende opgave, og jeg blev rørt over det store arbejde, frivillige i Danmark og personalet på børnehjemmet ydede. Under min rejse besøgte jeg også Entebbe Childrens Welfare Primary, og jeg sagde ja til at involvere mig, først som assistent og senere som projektansvarlig.
Arbejdet består i at have kontakt til fadderne i Danmark. At sørge for at de bliver holdt ajour med deres fadderbarns trivsel via 2 årlige breve fra barnet og 1 årlig projektbeskrivelse og at stå til rådighed for spørgsmål fra fadderne. Kontinuerlig kontakt til rektor på skolen via virtuelle møder og mails og minimum et årligt besøg på skolen.
Det er også mig, der matcher nye faddere med børn, som jeg ved mangler støtte på projektet.
Og så holder jeg styr på, hvor mange penge, der skal overføres til projektet og på at pengene går til den støtte vi har aftalt ift. børnene.
Kan du beskrive en meningsfuld oplevelse, du har haft som frivillig?
Jeg har haft flere meningsfyldte og rørende oplevelser som frivillig. Dem, der har gjort størst indtryk, har været på mine besøg på skolerne og ude i nogle af familierne. Børn og familier er så taknemlige for den hjælp de modtager, som gør at deres børn kan gå i skole og få mulighed for uddannelse og en bedre livssituation.
En stor oplevelse har også været at arbejde med en børnegruppe på Mukono. Børnegruppen bestod af 62 børn, og der var 3 lærere med i arbejdet. Det var dejligt at se, at lærere og børn fik gode oplevelser sammen. Lærerne fik ny viden og erfaring med regulering af arousal (energi) og følelsesmæssig regulering og ny viden til at forstå og imødekomme børn, som hæmmes i deres udvikling på baggrund af traumatiserende oplevelser.
Så husker jeg et særligt øjeblik fra mit besøg på Entebbe. Jeg kom ind i en klasse og skulle høre om klassens arbejde. Ved et af bordene sad der en pige og skrev 1-taller. Hun sad og kiggede på mig og gjorde tegn til, at jeg skulle komme og sidde ved siden af hende. Hun var mentalt udviklingshæmmet og havde næsten ikke sprog. Hun blev genert, da jeg satte mig, men efter lidt tid lagde hun sin hånd oven på min, der lå den længe og genertheden forsvandt, hun vendte sig om og gav mig det dejligste smil.
Hvad skal der ske, næste gang du besøger skolen?
Jeg skal som altid møde børnene og se, hvordan de har det. Derudover har Entebbe fået ny rektor siden mit sidste besøg. Hun hedder Alice, og jeg har allerede etableret et godt samarbejde med hende via mails og virtuelle møder, men jeg glæder mig til at møde hende og til at sidde sammen med hende og tale om, hvordan hun oplever, at skolen fungerer og børnene har det. Vi skal bl.a. tale om strategier for videre uddannelsesforløb efter endt grundskole. Entebbe har haft tradition for at sende de børn, der havde forudsætningerne til det videre i boglige efteruddannelsesforløb, men da chancerne for job efter endt uddannelses, er bedre med en erhvervsuddannelse, så er det en af de ting, vi skal tale om.
Er du støt på Verdens Børn, inden du selv blev frivillig?
Jeg gik i skole i Ramløse, og dengang havde jeg en lærer, der tog til Uganda. Gennem hende fik jeg kontakt til en jævnaldrende pige, som jeg skrev sammen med i mange år. Desværre tabte vi kontakten i vores tidlige voksenliv. Da jeg blev involveret i arbejdet med Verdens børn, gik det op for mig, at min lærer fra folkeskolen netop havde opstartet et af Verdens børns projekter i Uganda, nemlig skolen i Entebbe. Nogle gange er verden lille. Jeg har haft kontakt med min tidligere lærer og har genetableret kontakten til min penneveninde, og det er jeg meget glad for.
3 fun facts om Marie
- Marie har spillet på det danske lacrosse-kvindelandshold. Til EM i 2004 bar hun fanen ind for Danmark.
- Blandt Maries camerounske venner har hun fået kælenavnet mor eller moa, eftersom de troede, det var hendes rigtige navn, da de havde hørt hendes børn kalde hende det.
- Marie klædte engang sin ældste datter ud som monsterprinsesse til halloween i børnehaven… Det viste sig så at være en dag for tidligt.
