Hannah Wang-Dantzer er fadder for en dreng på det indiske projekt Sct. Joseph Development. I forbindelse med en rejse til Indien i februar, besluttede hun sig for at besøge projektet og hilse på Jeya, som er navnet på den dreng, hun støtter. Nedenfor kan du læse Hannahs egen beretning om besøget.
Hannah Wang-Dantzer, autoriseret psykolog og stolt sponsor:
Jeg var så heldig som fadder i Verdens Børn at have mulighed for at besøge Jeya, som jeg er sponsor for i Indien. På den måde kunne jeg med mine egne øjne opleve hans hverdag og det projekt, som jeg med mit bidrag støtter.
Min mand, min onkel og jeg kom første aften til Pudhu Punai, der huser 170 piger og 30 drenge. Her blev vi modtaget af alle pigerne i skolealderen samt en mindre flok drenge på under 10 år. Børnene sad, da vi ankom, og lavede skolearbejde på pladsen men hilste med smil, grin og interesse. Vi fik kaffe, og der blev lavet et fantastisk show med børn i forskellige aldersgrupper.
Efterfølgende gik turen til de andre nærtliggende børnehjem, blandt andet Pudhu Vasentham, hvor der er plads til 100 piger. Vi fik set pigernes sovesale, hvor to piger delte en hylde med deres ejendele, som var nydeligt ryddet op hver morgen, inden pigerne gik i skole.
Det kan selvsagt være et barskt syn, når man kommer fra så anderledes vilkår, men heldigvis er pigerne gode til at deles om tingene. Forstanderen Sebastian fortalte, at det er vigtigt for ham, at pigerne lærer at tage ansvar for sig selv og deltage i fællesskabet – det så vi for eksempel i flittig oprydning og hjælp til de yngre børn.
Tegnsprog og danseglæde
Senere besøgte vi Pudhu Udhayam, hvor der bor 45 drenge og 25 piger. Det er her, Jeya, som jeg er sponsor for, går i skole. Jeya var hjemme hos sin familie og holde Maha Shivratri, som er den helligste nat på hele året for hinduer, da vi ankom til børnehjemmet. Han var heldigvis tilbage dagen efter, hvor vi endelig kunne hilse på ham.
Da vi kom ind i rummet fyldt med børn, der smilede til os, var det tydeligt at kende Jeya fra de billeder, jeg tidligere havde fået tilsendt. Jeg havde lidt musikinstrumenter med, som Jeya dels kunne bruge selv men også få gavn af i fællesskabet, hvis der var stemning for det. Jeg blev i høj grad grebet af den glæde, der var i rummet.
Jeg sad på gulvet og brugte lidt tegn til tale, hvilket jeg ikke er bevidst om, hvorvidt børnene forstod, men fagterne hjalp tydeligt på kommunikationen, og vi fik sat en impulsiv dans i gang, som viste, at det var netop sådanne aktiviteter, som børnene nød at lave sammen.
Vi var meget benovet over, hvor langt man kan komme for så få midler, og glade over, at vi selv med beskedne bidrag kan gøre en forskel.
Har du også overvejet at besøge et af Verdens Børns projekter?
Hvis du er fadder og selv har overvejet at besøge et eller flere af Verdens Børns projekter, er du altid velkommen til at kontakte den projektansvarlige på det relevante projekt og spørge til mulighederne for at besøge det barn, du støtter. Kontaktoplysningerne på de projektansvarlige kan findes her
