Søg
Close this search box.

Nyheder

Mød et barn: Felcy Fathima

Af Jesper Hallas Jessen

Før anbringelsen hos Sct. Joseph Development Trust
Felcy Fathima kommer fra en lille landsby nær den Indiske storby Madurai. Hendes forældre var meget fattige med fire børn at tage sig af. Faderens lastbilchauffør indkomst var det eneste familien havde, og der var ikke nok til at dække alles basale behov, og børnene måtte derfor ofte gå i seng uden mad. Under disse ekstremt fattige forhold var det utænkeligt, at børnene kunne få sig en ordentlig grunduddannelse. Forældrene frygtede derfor, at deres børn også ville vokse op i lignende fattigdom. Derfor blev Felcy Fathima i 2008, da hun blot var fem dage gammel, anbragt på Sct. Joseph Development Trust i Indien i håbet om en bedre fremtid end den hendes forældre kunne give hende. Selvom Felcy Fathima kun var fem dage gammel ved sin ankomst, tog Sct. Joseph Development Trust varmt imod hende, gav hende et nyt hjem og en ny familie.

Felcy Fathima i dag
I dag har Felcy Fathima, som enhver anden fjortenårig teenager, masser af drømme og forhåbninger. Hun drømmer om at blive en succesrig atlet, og hun bruger Sct. Joseph Development Trust sportsfaciliteter dagligt til formål. Alt hun har brug for, som ethvert barn, er den rigtige vejledning og opmuntring. Hertil formår hun at integrere sine fritidsaktiviteter og glæde for sport med sine akademiske forpligtelser.

Ydermere er Felcy en af de mest engagerede studerende i Pudhu Punal Home, hvor hun har boet de sidste ni år. Hun har udviklet en stor interesse for dans og har deltaget ved forskellige kulturelle arrangementer.

Når man taler med Felcy Fathima er det tydeligt, at hun er meget taknemmelig for de muligheder Sct. Joseph Development Trust og Pudhu Punal Home har givet hende:

”Jeg har sagt til mig selv, at mit liv kommer til at blive anderledes, og at jeg vil studere hårdt for få gode karakterer. Jeg takker Sct. Joseph Development Trust for at give alle de midler, selvtillid og motivation til at opnå det liv, jeg drømmer om.”

Kan du lide artiklen?
Del den på Facebook
Del den på email
Skriv en kommentar
Scroll to Top