Søg
Close this search box.

Nyheder

Verdens Børn gør en forskel i et ekstremt presset Sydasien

Billede fra “The Indian Express”

Af Jesper Hallas Jessen, jhj@verdensboern.dk

Støtten til Verdens Børns projekter i Sri Lanka og Indien falder på et meget tørt sted i øjeblikket. Den økonomiske krise verden oplever, går især udover dem der har mindst. Som set så mange gange tidligere i verdenshistorien, bringer økonomisk krise også vold og ødelæggelse med sig og det er derfor nu, måske mere end i lang tid utroligt vigtigt at passe på de børn, som er fanget midt i disse.

Opdateringer fra projekterne i Sri Lanka samt i den sydlige Indiske stat Tamil Nadu vidner om vigtigheden af donationerne og fadder-bidragene netop nu.

Begge projekter på Sri Lanka har store problemer med økonomien, da inflationen i landet er oppe på 96%. Dette medfører at det bliver mere og mere umuligt at klare den daglige drift for de penge vi sender til børnenes uddannelse, mad og medicin.

I Sri Lanka har de mangel på benzin, og det giver alvorlige transportproblemer.

Regeringen har generelt erklæret hver onsdag og hver fredag som feriedage. Det får imidlertid ikke nogen reel besparelse på børnenes madbudget. De fleste børn bor på børnehjemmene og som eksempel undervises børnene på Kandy 4 dage om ugen, da deres børn er lidt bagud i forhold til pensum. Hertil kommer, at man i Kandy har haft voldsom monsunregn og storm. Flere træer er væltet på skolens område og telefonkabler og hegn omkring skolen og andre genstande er blevet ødelagt.

Donationer og fadder bidrag er med til at gøre en forskel for børnene i et ekstremt presset Sri Lanka.

I den Indiske stat Tamil Nadu hvor Verdens Børns projektet Sct. Joseph Development Trust dagligt gør en forskel for piger og kvinders vilkår, er vi vidne til en forfærdelig og smertefuld såvel som truende begivenhed. Teenagepiger begår i stigende grad selvmord og man har lige oplevet tre piger begå selvmord inden for to uger i Tamil Nadu. Det der gør dette endnu mere alvorligt, er begivenhederne, der finder sted efter selvmordet. I et tilfælde kom tusindvis af vrede landsbyboer ind på den skole, hvor pigerne havde haft deres skolegang, hvorefter de smadrede inventar, samt satte ild til bygningerne, biblioteket og adskillige skolebusser.

Dette har ført til at de ansatte på Sct. Joseph lever med en masse frygt, da de har mange unge piger i under deres varetægt på børnehjemmene og er bange for at skulle lide samme skæbne.

Den indiske regering anbefaler kraftigt, at alle de institutioner, der tager sig af unge piger, udviser ekstraordinær forsigtighed og ønsker, at alle institutioner, der arbejder med unge piger, skal sikre, at en sådan forekomst ikke sker på deres campus.

Der bliver rådet til ikke at presse eller intimidere pigerne på nogen måde, herunder at presse dem til at studere, da dette kan føre til selvmord. Der er i denne ombæring blevet indført strengere regler og regressive regler i regionen.

Det er hård læsning, men det vidner om vigtigheden bag et stærkt Sct. Joseph som kan sikre pigernes velvære og vitalitet.

Donationer og fadderbidrag til Sct. Joseph gør derfor en kæmpe forskel for pigerne og ikke mindst for freden i Tamil Nadu.

Billedet i toppen af denne artikel er fra “The Indian Express”

Kan du lide artiklen?
Del den på Facebook
Del den på email
Skriv en kommentar
Scroll to Top